Opgradering

Man skal opgradere når den nye version er så meget bedre, at den er investeringen værd og dermed bedre til at opfylde forretningens behov. Man skal ikke opgradere bare for at opgradere, det er dyrt kontinuerligt at følge med de nyeste software opdateringer.

Med det sagt, er det selvfølgelig relevant at vide hvad SharePoint 2010 tilbyder vs. 2007 og der er meget nyt at hente f.eks. omkring bedre integration til office og forretningsapplikationer, web-analyse, tagging, søgning, socialt, mobil osv. – Du kan se mere her.

Når man skal opgradere er der generelt to metoder. ”InPlace” eller ”Database Attach”.

 

InPlace opgradering
InPlace opgradering

Ved en InPlace opgradering opgraderes hele systemet på én gang i en proces, hvor eksisterende databaser og servere opgraderes. Denne type er bedst egnet til enkelt- eller små serverfarme med få tilpasninger og som ikke distribuerer delte tjenester. Hvis der er krav om at systemet skal være i luften 24 timer i døgnet er denne metode ikke velegnet.  Samtidigt skal man være opmærksom på at processen ikke kan afbrydes, der er altså ingen vej tilbage når først processen er sat i gang.

 

Database opgradering
Database opgradering

Ved database opgradering (Database attach) installeres et nyt SharePoint 2010 server miljø hvor databaserne fra SharePoint 2007 tilføjes og opgraderes. Fordelene ved denne metode er at hele processen kan forberedes sideløbende med det eksisterende system.

SharePoint 2010 produkter forudsætter at deres database server min. kører Microsoft SQL Server 2005 eller Microsoft SQL Server 2008 og hardware skal køre 64-bit.

Uanset om der er tale om en ”InPlace” eller ”Database Attach” opgradering, vil vi anbefale at opgraderingen finder sted i flere faser. Vores metode tager udgangspunkt i Microsofts anbefalede fremgangsmåde – ”learn, prepare, test”.

Fase 1 vil køre i 2 spor – et teknisk, hvor der foretages en prøveopgradering for at vurdere tilstand, risici og udfordringer og et forretnings spor, der gennemgår og eksemplificerer de nye muligheder samt prioriterer disse. Fase 1 vil danne grundlag for en rapport indeholdende planlægning af den egentlige opgradering.

Valget er altid dit, men uanset om du vil opgradere nu eller vente på den næste release, kan vi hjælpe dig. Avior har metoder og værktøjer som både sikrer en større/bedre udnyttelse af din eksisterende SharePoint platform og som sikrer en kvalitativ og sikker proces omkring opgradering.