Om Avior

Hos AVIOR har samarbejde og tætte relationer med kunden højeste prioritet. Vores værdigrundlag er fastlagt for at optimere samarbejdet med kunden og skabe rammerne for en arbejdsplads, hvor respekt for kundens forretning og vore medarbejdere gennemsyrer alle vore handlinger.

Det skal være sjovt, spændende og udfordrende at gå på arbejde. Vi lægger vægt på åbenhed, ærlighed og ansvarlighed med gensidig respekt og en udpræget social kultur der med stræben efter det bedste – første gang, bidrager til høj kvalitet i samarbejdet med vore kunder og i vore leverancer.

Avior vil være anerkendt, som den bedste til at hjælpe kunden med at integrere virksomhedens interessenter og sikre et solidt fundament for informationsdeling og samarbejde i den digitale værdikæde. Avior hjælper kunder med at navigere i mulighederne for at anvende og integrere nye teknologier til optimering af forretningen.

IT systemers og applikationers indflydelse på succesfuld forretningsdrift og forretningsudvikling er hastigt stigende. Den digitale verden muliggør en ny forretningslogik, hvor serviceforbedringer i forhold til kunder, medarbejdere og andre interessenter går hånd i hånd med omkostningsreduktioner. Disse digitale forretningsgevinster kan realiseres via selvbetjeningsløsninger, automatiseringer og en bedre og innovativ udnyttelse af data på tværs af værdikæden og blandt interessenter.  Men udviklingen stiller samtidig stigende krav til kvalitet af data, integrationer, sikkerhed og applikationer, som nu oftest har direkte indflydelse på brugeroplevelsen og virksomhedens omsætning.

Avior_stjerne
Interesserer du dig for Astronomi så er Avior en spændende historie som du kan læse mere om på Wikipedias beskrivelse af Avior.

Avior ses som en stærkt lysende stjerne, 630 lysår væk og er synlig på den sydlige himmelhvælvning. Avior er i virkeligheden 2 stjerner, hvor den største er stærkt orange og den mindre lyser klart blå. Tilsammen lyser disse 2 stjerner 6000 gange mere end vor egen sol. Da de tidlige opdagelsesrejsende begav sig på opdagelse i den sydlige del af jorden blev Avior berømt som en excellent navigationsstjerne på nattehimlen ligesom Royal Air Force har haft den blandt 57 stjerner man navigerede efter.

Derfor!
Med bl.a. Avior som ledestjerne har opdagelsesrejsende som Christopher Columbus ændret tusinder af års vanetænkning til verdenen som vi kender den i dag. Opdagelsesrejserne er foretaget uden absolut sikkerhed for hvor rejsen førte hen, og med mange uforudsete hindringer undervejs; men dog med stor tiltro til navigationen. Vi bruger metaforen om en navigationsstjerne fordi det visualiserer af at vi er på en rejse sammen med vore kunder og hvor vi overvinder forhindringerne med kurs mod målet.