Den korte historie:
AVIOR A/S (tidligere KRING Development A/S) blev startet i 2008 da KRING koncernen længe havde anvendt danske freelance udviklere samt et indisk og ukrainsk udviklings team fra Initto A/S til at løfte opgaverne. Ulemperne med disse 2 grupper var primært, at freelance udviklere ikke havde en længere tilknytning til virksomheden og kunderne, hvorfor viden, historik og kodeversioner ikke kunne vedligeholdes. Offshore udviklerne var omkostningstunge på korte og agile projekter helt op til Dkr. 10 mio., og ofte krævedes det, at der var en dansk talende senior udvikler med forretningsforståelse til at fungere som mellemled mellem teamets projektleder i Danmark, projektleder på den eksterne lokation samt de eksterne udviklere. Det gav mange muligheder for misforståelser og kompleksiteten i overlevering af opgaver gav unødige omkostninger.
Vestsjælland var og er ikke forvænt med højteknologiske software arbejdspladser, hvorfor udviklere fra regionen ofte pendler til København for at få fagligt modspil og udfordringer. Ved at oprette et udviklingshus i Slagelse, blev det pludseligt attraktivt for mange udviklere at søge tilbage i det lokale. Prisniveauet kan også sættes lavere, da udviklerne ofte sparer meget tid og omkostninger til pendling enten ved at skulle have 2 biler eller omkostninger til både tog og bil.
KRING har efterfølgende lukket det ukrainske og det indiske team og AVIOR A/S har i stedet indgået alliancer med C3IT, der er et kompetent udviklingshus i Indien med ca. 100 udviklere ansat. C3IT har stor fokus på SharePoint og har egenudviklede applikationer til SharePoint omfattende bl.a. procurement og HR løsninger.
På det seneste har vi overtaget projektansvaret for et .NET team på Filippinerne med ca. 14 mand. Deres opgave er udvikling af eProcurement løsninger til en af vore store kunder.
AVIOR A/S ejerforhold:
AVIOR A/S blev oprettet i 2008 som KRING Development ApS og var ejet af Kring Ventures. Den 1 juli 2010 blev 75% af virksomheden overtaget af Ove Hansen & Anders Lybecker. Samtidig blev selskabsform ændret fra ApS til A/S. KRING Ventures har beholdt 25% af aktierne.